Hybridpejse

Glen Dimplex (Faber’s moderselskab) sidder tungt på markedet med de mest innovative og realistiske elpejse på markedet. Living Flames repræsenterer eksklusivt Dimplex elpejse i Danmark og resten af Skandinavien.

I takt med måden vi bygger på, vi minimerer energiforbrug på og samtidig maksimerer boligers egenproduktion af energi, vinder elpejsen mere og mere frem. Har du solceller kan du selv forsyne din elpejs med strøm. Elpejs har i mange år, måske altid, været lidt et skældsord, men som med så mange andre ting er elpejse også i en voldsom designmæssig udvikling. Seneste gennembrud var Dimplex’ patenterede Opti-myst elpejse (hybridpejse) der ved hjælp af strøm, vand og lys, skaber den perfekte illusion af ild.

Med hybridpejse fra Living Flames og Dimplex har du nærmest ubegrænsede muligheder. Her er der ingen aftræk, krav til brandsikre materialer eller brug for autoriseret installation. Det kræver blot en stikkontakt der naturligvis skal være installeret af en autoriseret elinstallatør. Hybridpejse egner sig ikke til installation udendørs og i vådrum uden yderligere tiltag.